Stutteri Bjernekrogen
ForsideOm Fell PonyenVores PonyerPonyer til SalgGalleriStutteriet
Om Fell Ponyen

Beskrivelse af racen:

Fell Ponyen er en af de nøjsomme hesteracer, den kan stå ude hele året rundt og kræver ikke særlig meget foder. I følge hesteloven skal den dog have et læskur på folden, og den hygger sig da også ved om natten og i blæsevejr at opholde sig inde i skuret.
De fleste Fell Ponyer er milde  og imødekomne i deres temperament, hvilket gør dem gode til børn og ved korrekt træning også perfekte til handicappede.
Fell Ponyen er en klog, nysgerrig og udholdende pony, den knytter sig til dens mennesker og er let at træne. Den trives ved at blive udfordret og være i kontakt med sin rytter.

Fell Ponyen har en stor, hurtig og let gang, som gør den behagelig at sidde på og velegnet til både ridning, langdistance og kørsel.

Historie:

Fell Ponyen stammer fra Nord England og findes primært i Cumbria, i de gamle områder af Cumberland og Westmoorland,hvor de sansynligvis fra præhistorisk tid løb frit omkring. Det siges at man allerede i Jernalderen anvendte hesten. Ponyerne var på det tidspunkt omkring 123 cm i højden og lignede den moderne Exmoor race i bygning.  I slutningen af den romerske epoke øgedes den gængske højde af britiske ponyer til 132 cm.

Fell ponyer, lokalt kendt som Galloways, blev brugt som trækdyr, sport- og travpony op gennem industrialiseringen.

Fell Ponyen blev anvendt under jorden i miner og over jorden til at trække maskiner samt varer fra gårde og miner ind til byen.

Pony avlere begyndte at føre stamtavler sent i det 19. århunderede, og der blev holdt showklasser for Fell ponyen første gang i 1894. De første Fell Ponyer blev registreret i ”The Polo and Riding Pony Stud Book” i 1898.

I 1922 etableredes "The Fell Pony Society" i England i dets nuværende form, ikke for at forædle men for at bevare den gamle ponyrace. Siden er antallet af registrerede Fell Ponyer øget og i begyndelsen af dette  århundrede blev der registreret 400 årligt i England.

(frit oversat efter British Fell Pony Society )

Fell Ponyen idag:

I dag bruges Fell Ponyen til ridning, og den  egner sig alle former for hestesport, både til dressur, til langdistanceridning og til skovtur, samt til spring. Den egner sig også som kørehest, idet den er stærk og udholdende. 

Fell Ponyen er en dejlig all-round familie pony der med lethed kan bære såvel børn som familiens voksne. Dens milde temperament gør den egnet til børn og personer, som ikke nødvendigvis ønsker at bruge rigtig meget tid på opdragelsen og udviklingen af deres pony.









 

ForsideOm Fell PonyenVores PonyerPonyer til SalgGalleriStutteriet